« Tilbage til oversigt

Østergade i Ringkøbing står overfor renovering og forskønnelse

I Østergade i hjertet af Ringkøbing kan man i de næste mange måneder forvente at se gravemaskiner og folk i gule dragter. Et større renoverings- og forskønnelsesarbejde vil spænde sig over ugerne 4-46.

Det er Ringkøbing-Skjern Forsyning, som sammen med kommunen og RAH skal stå for vedligehold og udskiftning af ledninger til henholdsvis vand, regnvand, gadelys og el. Samtidig skal fortove samt en række gadelygter udskiftes.

Renoveringen vil foregå over 4 etaper, så det kun er en fjerdedel af gaden, der arbejdes på ad gangen. Første etape starter i krydset Algade/Østergade d. 19. januar. Etape 4 forventes afsluttet midt i november 2015. Arbejdet sættes i bero i påsken og i sommerferien af hensyn til turisme og byens handlende.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i de sidste uger informeret gadens beboere og erhverv om den renovering, som skal foregå og om den betydning, som det kan få for den enkelte person.

Få løbende opdateringer omkring projektet på denne side.

Østergade, Ringkøbing

Etapekort

Etape 1: uge 4-13
Etape 2: uge 15-26
Etape 3: uge 32-34
Etape 4: uge 35-46

Østergade d. 29/1 2015.