« Tilbage til oversigt

Pressemeddelelse: Ingen pesticider i vandet i Ringkøbing-Skjern Forsyning

Ringkøbing-Skjern Forsyning har ikke rester af pesticidet desphenyl chloridazon i drikkevandet. Det var en lettet direktør for Ringkøbing-Skjern Forsyning, Finn Jessen, der onsdag formiddag modtog besked om, at der ikke var fundet pesticidrester i afgangene fra selskabets fem vandværker: ”Vi har ventet nervøst på prøverne fra laboratoriet, så det er en stor lettelse, at der ikke er fundet noget”. Da historierne om fund af pesticidet desphenyl chloridazon i vandprøver fra bl.a. Esbjerg og Odense dukkede op for 14 dage siden, fik Ringkøbing-Skjern Forsyning straks taget prøver fra afgangene på alle fem vandværker. ”Som det har været fremme i pressen, er det jo ikke et stof, vi ellers tager prøver for. Det ændrer sig nok nu med de forlydender, vi hører”. For Finn Jessen er sagen kun en bekræftelse af, at selskabets strategi med at beskyttelse sine kildepladser er den helt rigtige vej frem. ”Bestyrelsen har besluttet at bruge 1 mio. kr. årligt på beskyttelse af vores kildepladser. Der er derudover lagt store investeringer i både kildepladser og vandværker, så de skal gerne kunne holde mange årtier ud i fremtiden.”

Private vandværker står for en tredjedel af vandforsyningen i Ringkøbing-Skjern Kommune. At der ikke er fundet noget ved Ringkøbing-Skjern Forsynings fem vandværker betyder derfor ikke, at alt drikkevand i kommunen er undersøgt. Finn Jessen har ikke viden om, hvor mange vandværker der har fået analyseret deres vand.

 For yderligere information:

Finn Jessen, Adm. direktør Mobil: 2362 4257 E-mail: fije@rsforsyning.dk