Forbrugervalg 2025

Vil du være forbrugerrepræsentant i bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning i perioden 2026-2030? Som repræsentant får du mulighed for at være med til at forme fremtidens forsyning.

Tidsplan

Opstillingsperiode

1. september -
22. september

Offentliggørelse af kandidater

29. september

Valgperiode

13. oktober - 31. oktober

Valgresultatet offentliggøres

3. november

Kandidaterne

Kandidaterne til forbrugervalget 2025:

  • Bo Asbjørn Christensen
  • Frode Kristensen
  • Jesper Clausen
  • Kent Heide
  • Leif Steen Andersen
  • Vagn Sloth Madsen

Stem til forbrugervalget

Fra den 13. oktober til den 31. oktober afholdes valget. I den periode kan du her på siden stemme på din foretrukne kandidat. Brug linket ovenfor til at stemme.

Info om valget

I perioden 1. september til 31. oktober afholdes forbrugervalget 2025.
Der skal i alt vælges to forbrugerrepræsentanter. Endvidere vælges 4 suppleanter, som henholdsvis 1., 2., 3. og 4. suppleant i henhold til det antal stemmer de har modtaget.

Selskabets ejer Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en enhedsbestyrelse for alle selskaber i koncernen. De valgte forbrugerrepræsentanter vil derfor komme til at sidde i bestyrelserne for Ringkøbing-Skjern Vand A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S, men kan derudover indsættes i Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S og Ringkøbing-Skjern Erhverv A/S.

De valgte forbrugerrepræsentanter tiltræder pr. 1. januar 2026.

Forbrugerrepræsentanterne vælges for 4 år ad gangen og de repræsentanter, der tiltræder i januar 2026 vælges for perioden indtil 31. december 2030. De generalforsamlingsudpegede medlemmer, medarbejderrepræsentanter og forbrugerrepræsentanter vælges efter samme 4-årige cyklus.

Der er i perioden fra 13. oktober til 31. oktober mulighed for at stemme til valget. Der er 3 forskellige muligheder for at stemme:

- Med anvendelse af MitID

- Med anvendelse af adresse og kundenummer

- Ved at anmode om en stemmekode (Bemærk! Deadline for bestilling af stemmekode er den 24. oktober)

De fleste vil have mulighed for at anvende MitID. Men er du f.eks. sommerhusejer og har adresse uden for Ringkøbing-Skjern Kommune skal du benytte adresse og kundenummer. Er du lejer uden kundeforhold til Ringkøbing-Skjern Forsyning, og samtidig ikke har MitID, skal du benytte stemmekode. 

Er du i tvivl om hvordan du stemmer, så kontakt os på tlf. 96748500. Så står vi klar til at hjælpe dig. 

Valgregulativ

Reglerne for valget er nedfældet i valgregulativet, som bestyrelsen har vedtaget. Selskabets vedtægter udgør grundlaget for valgregulativet.

Valgregulativet og vedtægternes afsnit om forbrugervalg følger de retningslinjer som fremgår af ”Bekendtgørelse om forbrugerindflydelse i vandselskaber”, i medfør af § 12 i ”Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold”.

Valgregulativet for den fælles forbrugerrepræsentation i bestyrelserne for Ringkøbing-Skjern Vand A/S, Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S er godkendt af Ringkøbing-Skjern Forsynings bestyrelse den 28. november 2024. Regulativet bestemmer hvordan valget finder sted.

Se valgregulativet