Medarbejdere i bestyrelsen
08. December 2025
I november afholdtes valg blandt medarbejderne for at vælge tre medarbejdere ind i selskabets bestyrelse. Syv medarbejdere stillede op som kandidater, så der var tale om kampvalg.
Efter et valg med imponerende 87% valgdeltagelse pegede medarbejderne på følgende repræsentanter: Lene Fibæk Hansen, Niels-Erik Mikkelsen og Per Pedersen Enggrob.
De tre kommer fra forskellige steder i organisationen:
- Lene er koncernens Økonomi- og IT-chef
- Niels-Erik Mikkelsen arbejder som spildevandsoperatør i afdelingen Renseanlæg & Vandværker
- Per Pedersen Enggrob er montør i afdelingen for Ledningsnet